Da ConnectUs både skulle flytte virksomheden og skifte IT-leverandør, var der mange ting, der skulle gå op på én gang. Med inu:it som ny IT-partner blev overgangen langt mere smidig end forventet.
ConnectUs er en nordjysk virksomhed med speciale i mødebooking og telefonpasning. Fra kontoret i Aalborg hjælper virksomhedens 20 medarbejdere kunder i hele Danmark med at booke kvalificerede møder og sikre, at deres telefoner bliver besvaret professionelt.
Ydelser hos Inu:it:
- inu:cloud
- Firewall as a service
- Network as a service
- Komplet IT-drift og opsætning
- IT-sikkerhed
- Løbende IT-support
- Opsætning, der understøtter krav til GDPR og datasikkerhed
IT-opgaven voksede med virksomheden
I takt med at ConnectUs fik flere medarbejdere, kunder og systemer, blev virksomhedens IT-setup også mere omfattende. Der var brug for professionelle kompetencer til at sikre, at løsningerne spillede sammen, og at både drift, sikkerhed og support blev håndteret ordentligt
Vi er nået en størrelse, hvor alt med IT er vokset ud over min forstand, men vi er stadig ikke store nok til at have en fuldtidsstilling til det. Derfor havde vi brug for en fast IT-partner, som kender os rigtig godt, og som er kompetent til at hjælpe os med alle de IT-udfordringer, hverdagen kan byde på
Anja Ahm Nørgaard Indehaver og adm. Direktør i ConnectUs
Behovet blev særligt aktuelt i slutningen af 2025. ConnectUs skulle flytte fra Nørresundby til nye lokaler i Aalborg, og samtidig skulle virksomheden skifte IT-leverandør. Flytningen fandt sted mellem jul og nytår, og IT-løsningerne skulle være hurtigt klar, så medarbejderne kunne fortsætte arbejdet uden unødige afbrydelser.
For Anja Ahm Nørgaard var det en opgave, der på forhånd gav anledning til bekymring. IT og telefoni er afgørende arbejdsredskaber for virksomhedens 20 medarbejdere, og derfor måtte overgangen ikke gå ud over den daglige drift.
En IT-partner med den rette størrelse
ConnectUs havde gennem længere tid ledt efter en ny IT-partner. Det afgørende var ikke alene de tekniske løsninger, men også at finde en virksomhed med den rette størrelse.
“Der findes mange små enkeltmandsvirksomheder i branchen, men det duer ikke til vores virksomhed, fordi det bliver for skrøbeligt. Samtidig har jeg heller ikke lyst til, at vi skal være en lille kunde i en stor virksomhed, hvor man taler med en ny person, hver gang man ringer,” siger Anja Ahm Nørgaard.
Hun var derfor på udkig efter en partner, der havde medarbejdere og kompetencer nok til at håndtere hele virksomhedens IT, men som samtidig var tæt nok på til at kende ConnectUs og virksomhedens hverdag.
“Jeg ledte virkelig efter den mellemstore størrelse, hvor virksomheden ikke er større, end at vi ved, hvem hinanden er. Det matcher også den måde, vi selv yder service på over for vores kunder,” fortæller Anja Ahm Nørgaard.
Efter en anbefaling faldt valget på inu:it. Selvom ConnectUs også havde andre tilbud på bordet, var tilliden til inu:it og den gode mavefornemmelse afgørende for beslutningen.
En grundig start på samarbejdet
Samarbejdet blev indledt i forbindelse med flytningen. inu:it satte sig ind i ConnectUs’ eksisterende løsninger og behov og stod for at få IT-opsætningen på plads i de nye lokaler.
Tidspunktet gjorde opgaven ekstra krævende, da flytningen fandt sted hen over juledagene. Her oplevede Anja Ahm Nørgaard, at inu:it tog ansvar for opgaven og var til stede, da behovet var størst.
Det, jeg har størst respekt for, er, at de var der, da jeg havde brug for dem. Der var ikke noget brok over, at det var i juledagene. De var der bare, og det betød, at vi kom rigtig godt fra start,
Anja Ahm Nørgaard Indehaver og adm. Direktør i ConnectUs
I dag står inu:it for ConnectUs’ samlede IT-setup. Det omfatter blandt andet inu:cloud, IT-sikkerhed og den løbende support af medarbejderne. Når der opstår spørgsmål eller problemer, kan medarbejderne kontakte supporten direkte og få hjælp af nogen, der allerede kender virksomheden og dens løsninger.
At samle ansvaret ét sted betyder samtidig, at hele IT-miljøet kan tænkes sammen fra begyndelsen frem for at bestå af enkeltstående løsninger fra forskellige leverandører.
Jeg tror, vi sparer noget på den lange bane ved at outsource det. Vi er sikre på, at hele setuppet er rigtigt fra A til Z, så hvis noget går galt ude i den sidste ende, skal vi ikke helt tilbage til begyndelsen for at finde fejlen
Anja Ahm Nørgaard Indehaver og adm. Direktør i ConnectUs
Sikkerhed og GDPR som en del af fundamentet
For ConnectUs er det vigtigt, at der er styr på både IT-sikkerhed og GDPR. Virksomheden løser opgaver for en række større kunder, der forventer, at deres samarbejdspartnere behandler data og informationer korrekt.
“Min GDPR-rådgiver sagde, at det var godt, vi var kommet over til inu:it, for der er virkelig styr på det. Vi har mange store kunder, hvor det er enormt vigtigt, at vi lever op til kravene til punkt og prikke. Vi skal kunne vise, at vi har styr på vores fundament,” siger Anja Ahm Nørgaard.
En mere smidig overgang end forventet
Bekymringerne forud for flytningen og leverandørskiftet viste sig heldigvis ikke at blive til problemer. Tværtimod oplevede Anja Ahm Nørgaard, at overgangen gik langt bedre end forventet:
“Det er gået meget mere smertefrit, end jeg havde turdet håbe på, det her med at skifte IT-leverandør. Og det er virkelig fedt. Vi er blevet mødt med en meget stor vilje til at ville os og er virkelig blevet taget godt imod.”
Siden opstarten har samarbejdet især handlet om at lære hinanden og ConnectUs’ arbejdsgange bedre at kende. Når medarbejderne har brug for hjælp, er inu:it aldrig længere væk end et opkald. Her oplever de, at der bliver lyttet, og at problemerne bliver taget alvorligt.
Det har betydning i en travl hverdag, hvor udfordringer med IT hurtigt kan blive frustrerende og påvirke arbejdet.
“Når man ringer til IT-support, er det jo som regel, fordi noget ikke fungerer. Så kan man godt være presset og frustreret, men der har altid været god lydhørhed – også når situationen har været stresset,” fortæller Anja Ahm Nørgaard.
Selvom samarbejdet stadig er forholdsvis nyt, har opstarten skabt stor tillid hos ConnectUs. Anja Ahm Nørgaard oplever, at virksomheden bliver prioriteret, og at hjælpen er tæt på, når der er brug for den:
Jeg ved ikke, om vi er en stor virksomhed hos inu:it, men jeg føler mig altid meget højt prioriteret, når jeg ringer ind. Vi bliver virkelig taget godt imod, og der er ikke noget, der ikke har kunnet lade sig gøre indtil nu.
Anja Ahm Nørgaard Indehaver og adm. Direktør i ConnectUs